Porsche 911 Carrera RS 2.7 – andehalens år
Racerplanen, der blev til en af landevejens store sportsvognsklassikere.
Porsche havde brug for en lettere, hurtigere 911 til racerbanen. Resultatet blev Carrera RS 2.7, modelår 1973: en homologeringsmodel med større motor, spartansk kabine og en hækspoiler, der først så fremmed ud – og siden blev udødelig.
Af Lars EkströmChefredaktør · Veteranbiler og bilhistorieOversat fra svensk med hjælp fra AI.
På biludstillingen i Paris i oktober 1972 stod en Porsche med en mærkelig afslutning på motorklappen. Karrosseriet var velkendt, men over baghjulene var det vokset, og langs siderne løb Carrera-navnet med store bogstaver. Den lille opadbøjede kant bagtil skulle snart få et kælenavn, der overlevede både biludstillingen og racersæsonen: andehalen.
Bilen var Porsche 911 Carrera RS 2.7, modelår 1973, en serieproduceret sportsvogn fra Porsche i Stuttgart-Zuffenhausen. RS stod for Rennsport. Her var forbindelsen til motorsport ikke bare et salgsargument: Modellen skulle give Porsche et homologeret grundlag for fortsat at køre løb med 911.
Fem hundrede biler, der blev til flere
Udgangspunktet var kravet om mindst 500 producerede eksemplarer til homologering i Gruppe 4. Porsche planlagde i første omgang netop sådan en serie. Kunderne reagerede imidlertid hurtigere, end forsigtige salgsprognoser havde regnet med. De første 500 var solgt allerede i efteråret 1972, og ifølge Porsches historieskrivning endte produktionen på 1 580 biler.
Bag arbejdet stod blandt andre udviklingsingeniøren Peter Falk og den motoransvarlige Hans Mezger. Opgaven var at gøre 911 stærkere uden at miste fordelen ved en lille og let bil. Den luftkølede sekscylindrede boxermotor fik større cylinderboring og voksede til 2,7 liter. Mekanisk brændstofindsprøjtning var stadig en del af opskriften.
Carrera-navnet knyttede an til Porsches tidligere motorsportssucceser i Carrera Panamericana. Men RS var ingen nostalgisk specialudgave. Den var et arbejdsredskab til næste kapitel, og projektet affødte også den betydeligt mere racerorienterede Carrera RSR.
Lettere plader, mindre komfort
Den mest rendyrkede landevejsudgave hed Sport og havde udstyrskoden M471. Den kaldes ofte Lightweight i dag. Her forsvandt blandt andet bagsæder, ur, armlæn og en del lydisolering. Enkle dørbeklædninger og lettere sæder gjorde kabinen mere til værksted end salon.
Touring, M472, gav meget af det interiør og den komfort tilbage, som kunderne kendte fra 911 S. Det blev det mest populære valg. Forskellen er vigtig, når man taler om en RS: To biler med samme motor og samme karakteristiske profil kan have markant forskellig vægt og udførelse.
Jagten på lavere vægt omfattede også tyndere materialer i dele af karrosseriet og tyndere glas. For dem, der byggede bilerne, handlede letvægtsarbejdet ikke om én enkelt dramatisk opfindelse, men om mange små besparelser, der tilsammen gjorde en forskel.
Andehalen var derimod umulig at overse. Hermann Burst og Tilman Brodbeck var blandt ingeniørerne bag aerodynamikarbejdet. Spoileren reducerede opdriften bagtil og forbedrede samtidig lufttilførslen til motorens køling. Sammen med frontspoileren gjorde den bilen bedre rustet til høj fart. De bredere bagskærme gav desuden plads til bredere baghjul: Formen fulgte et konkret behov.
Farten krævede respekt
I en samtidig test i auto motor und sport, nummer 5 i 1973, accelererede den lette RS-version til 100 km/h på 5,8 sekunder og nåede 245 km/h. Det var bemærkelsesværdige resultater for en gadebil, der stadig lignede en ganske net 911. Bladet fremhævede også den usædvanlige kombination af kapacitet til racerløb og anvendelighed på almindelige veje.
Det skal ikke forveksles med, at konstruktionen var blevet tilgivende i alle situationer. Motoren sad stadig bag bagakslen. Belastningen over baghjulene gav godt vejgreb under acceleration, men vægtfordelingen gjorde førerens håndtering af speederen vigtig i sving. Paul Frère beskriver i sin tekniske 911-historie, hvordan udviklingen af undervognen, dæk og aerodynamik gradvist forbedrede modellens køreegenskaber uden at udviske grundkarakteren.
Ventilerede skivebremser hele vejen rundt var en del af pakken. RS var altså ikke bare en stærkere motor i et skrabet karrosseri, men en afvejning mellem acceleration, bremseevne, vejgreb og stabilitet. Redaktionen har ikke prøvekørt bilen; beskrivelsen af køreegenskaberne her bygger på offentliggjorte test og teknisk historieskrivning.
Samlerbilen bag stafferingerne
I dag er en ægte Carrera RS 2.7 en international samlerbil. Prisen afhænger i høj grad af udførelse, dokumentation, originalitet og restaureringshistorik. En ombygget almindelig 911 kan ligne den overbevisende, men har ikke samme oprindelse.
For køberen vejer stelnummer, fabriksoplysninger og overensstemmelsen mellem motor, karrosseri og udførelsen ved levering derfor tungt. Selv en smukt restaureret bil skal undersøges under lakken: Letvægtsdele og originale detaljer er en væsentlig del af fortællingen.
Det er måske derfor, andehalen stadig vækker følelser. Den er ikke bare en genkendelig silhuet, men sporet af et ingeniørarbejde, hvor hvert kilo og hver luftstrøm havde en opgave.
Kilder
- Porsche AG, 50 years of the Porsche 911 Carrera RS 2.7 – ‘Germany’s fastest sports car’ (2022)
- Paul Frère, Porsche 911 Story (2006)
- auto motor und sport, auto motor und sport, nr 5/1973 (1973)
Stil spørgsmål om »Porsche 911 Carrera RS 2.7 – andehalens år«. Svarene bygger på magasinets egne artikler.
