Plymouth Touring Sedan 1939 – hverdagsbilen med store ambitioner
En amerikansk familiesedan fra dengang komfort blev et salgsargument for flere.
Med sekscylindret motor, rummeligt karrosseri og en pris målrettet almindelige bilkøbere ville Plymouth give mere bil for pengene. Touring Sedan fra 1939 fortæller om et mærke, der udfordrede Ford og Chevrolet – og om de detaljer, der afgør værdien af et bevaret eksemplar.
Af Lars EkströmChefredaktør · Veteranbiler og bilhistorieOversat fra svensk med hjælp fra AI.
En Plymouth til familiens længere rejser
Når en amerikansk bilkøber trådte ind hos Plymouth op til modelåret 1939, mødte han et mærke, der allerede var blevet en etableret konkurrent til Ford og Chevrolet. Plymouth var blevet lanceret i 1928 som Chryslerkoncernens lavprismærke. Godt ti år senere handlede salget ikke kun om at tilbyde billig transport, men om at overbevise familierne med plads, komfort og solid konstruktion.
Bilen her er en Plymouth Touring Sedan, årgang 1939, med benzindrevet sekscylindret motor, manuel gearkasse og baghjulstræk. Materialet angiver en slagvolumen på 3,3 liter og 82 hestekræfter, hvilket stemmer med modelårets grundlæggende motorspecifikation. Derimod mangler der stelnummer og oplysninger om serien. Det er vigtigt: Plymouth tilbød både P7 Roadking og den mere påkostede P8 De Luxe, og betegnelsen Touring Sedan er ikke i sig selv nok til en fuldstændig identifikation.
Touring betød her en sedan med bagagerum integreret i den bageste del af karrosseriet, ikke nogen særlig konkurrenceversion. Det var bilen til hverdagens ærinder og længere familierejser, hvor kufferterne skulle med uden at optage passagerernes plads. Den blev fremstillet som en almindelig fabriksmodel, ikke som et individuelt karrosseribyggeri.
Seks cylindre og teknik, der var til at forstå
Under motorhjelmen lå en rækkesekser med sideventiler. Ventilerne sad i motorblokken ved siden af cylindrene, en løsning, der gav et enkelt topstykke og en for sin tid velkendt konstruktion. Her søgte Plymouth ikke opmærksomhed gennem avanceret motorteknik. Det tillokkende var snarere den jævne motorgang, den anvendelige trækkraft og en mekanik, som værkstederne kunne arbejde med.
Den angivne effekt skal læses med historiske briller. Amerikanske effektangivelser fra perioden kan ikke sammenlignes direkte med nutidens nettoeffekt. Tallet beskriver derfor først og fremmest bilens plads i sin samtid, ikke hvordan den ville klare sig i en moderne sammenligning af præstationer.
Plymouth havde tidligt gjort hydrauliske bremser til et salgsargument. På bilerne fra 1939 blev de kombineret med tromlebremser og konventionelt baghjulstræk. Gearkassen havde tre fremadgående gear. For mekanikeren betød konstruktionen velkendte servicepunkter: tænding, karburator, smøring og bremsejustering hørte til bilens løbende vedligeholdelse.
Redaktionen har ikke prøvekørt eksemplaret. Dets tiltænkte rolle er alligevel tydelig: komfortabel persontransport snarere end sportslig kørsel. I nutidens trafik skal brugen tilpasses ældre bremser, dæk og sikkerhedsudstyr. At en bil kan nå en bestemt hastighed, betyder ikke, at den bør køres sådan under alle forhold.
Formen mellem to årtier
Karrosseriet indfanger en interessant fase i amerikansk bildesign. Tredivernes adskilte former er stadig til stede i de markante skærme og den høje kabine, samtidig med at motorhjelm, front og bagparti bindes stadig tydeligere sammen. Forlygterne er indfældet i forskærmene i stedet for at stå som fritstående lygter ved siden af køleren.
Det giver Plymouthen et mere moderne ansigt uden at udviske dens førkrigspræg. Den oprette siddestilling og karrosseriets højde fortæller også om andre prioriteringer end i en nutidig sedan: Der skulle være plads til passagererne, de skulle kunne stige forholdsvis let ind og rejse med deres ejendele.
For netop denne bil mangler der fotografier og dokumentation for interiør, lakering og tidligere arbejder. Derfor kan originaliteten ikke vurderes. Farvekombination, indtræk, instrumenter og udsmykning skal sammenholdes med den rette serie og fabriksudførelse. En blank overflade er ikke noget bevis på en korrekt restaurering; nogle gange siger en bevaret detalje mere end ny krom.
Historikken afgør samlerværdien
Materialet angiver 12 345 mil og en vægt på 1 450 kilo. Begge oplysninger skal verificeres. På en amerikansk bil kan tælleren være gradueret i miles, og aflæsningen fortæller ikke automatisk, hvor langt bilen har kørt gennem hele sit liv. Vægten bør kontrolleres mod registreringspapirerne og den aktuelle karrosseriversion.
Der er ikke angivet nogen salgspris eller dokumenteret ejerhistorik. En vurdering må derfor tage udgangspunkt i en undersøgelse af eksemplaret: ramme og karrosseri, bremsesystem, motorens tilstand samt hvor komplet bilen er. Modelspecifikke lister og interiørdele kan kræve betydeligt mere søgen end almindelige servicedele.
For en svensk entusiast ligger meget af charmen netop i denne hverdagskarakter. Plymouthen var ikke nogen uopnåelig drømmebil, da den var ny. Den skulle fungere, transportere familien og være pengene værd. Bevaret med respekt bliver den et håndgribeligt minde om de mennesker, der byggede, reparerede og brugte bilen – længe før nogen kaldte den veteran.
Kilder
- Beverly Rae Kimes och Henry Austin Clark Jr., Standard Catalog of American Cars 1805–1942 (1996)
- George H. Dammann, 70 Years of Chrysler (1974)
- Charles K. Hyde, Riding the Roller Coaster: A History of the Chrysler Corporation (2003)
Stil spørgsmål om »Plymouth Touring Sedan 1939 – hverdagsbilen med store ambitioner«. Svarene bygger på magasinets egne artikler.
