Peel P50 – verdens mindste bil med et håndtag bagpå
Fra Isle of Man til Top Gear og tilbage i produktion
Én siddeplads, tre hjul og intet bakgear. Peel P50 fra 1962–1965 gjorde småbil til et næsten bogstaveligt begreb. Men bag det komiske format lå en forståelig idé: Hvorfor bygge mere bil, end en enlig fører har brug for?
Af Henrik SjöbergReporter · Specielle biler og klassiske bilerOversat fra svensk med hjælp fra AI.
En rigtig bil, bare meget lille
Peel P50, originalmodellen fra 1962–1965, er en trehjulet mikrobil bygget af Peel Engineering på Isle of Man. Det er altså ikke en tivolirekvisit eller et stykke skrumpet legetøj, selv om proportionerne let får hjernen til at mistænke det. Guinness World Records anerkender modellen som verdens mindste serieproducerede bil. Ordet serieproduceret er vigtigt: Rekorden gælder ikke ethvert hjemmebygget minikøretøj, som nogen har formået at køre i.
Bag projektet stod en virksomhed med erfaring inden for glasfiber. P50's design forbindes med Cyril Cannell, og bilen blev et forsøg på at finde sin egen niche blandt efterkrigstidens små transportmidler. Mens almindelige småbiler tilbød flere pladser og i det mindste en eller anden form for bagagerum, koncentrerede Peel sig om det absolut nødvendige.
Målet var enkelt: Én person skulle kunne færdes under tag uden at skulle købe og parkere en bil i fuld størrelse. Den britiske introduktionspris angives som regel til 199 pund i 1962. Billigt, ja, men kunden måtte også acceptere, at ordet familiebil ikke indgik i arbejdsbeskrivelsen.
Glasfiber med plads til én
Originalens karrosseri er omtrent 1,34 meter langt og 99 centimeter bredt. Det gør P50 kortere, end mange voksne mennesker er høje. Højden er omkring 1,20 meter, så resultatet er snarere en smal, opret kabine end en lav bil i miniature. Man sidder i princippet midt i hele konstruktionen.
Glasfiberskallen holdt vægten nede og egnede sig bedre til produktion i lille skala end et kostbart karrosseri af presset stål. To hjul foran og ét bagpå gav en enkel grundopbygning. En enkelt dør i venstre side sørgede for adgangen til kabinen, og foran var en enkelt forlygte nok til at give bilen dens let forbavsede ansigtsudtryk.
Det her er også en bil, hvor detaljerne forklarer helheden. Der er ingen ekstra dør til en passager, fordi der ikke findes nogen passagerplads. Pladsen omkring føreren er selve bilen, ikke et rum bygget inde i den. Den, der ser nærmere på en P50, bør derfor snarere tænke på et vejrbeskyttet personligt transportapparat end på en konventionel småbil.
Ved køb af en original er karrosseriets stand, ældre reparationer og dokumenteret identitet vigtige. Glasfiber kan repareres, men en blank lakering fortæller ikke, hvordan arbejdet under overfladen er udført. For så sjælden en bil vejer de rette komponenter og en sammenhængende ejerhistorik desuden tungt.
Fremad med motor, baglæns med håndkraft
Fremdriften kom fra en lille encylindret totaktsmotor fra tyske DKW, koblet til en manuel gearkasse med tre gear. Motoren sad til højre for føreren og trak baghjulet. Det var en kompakt løsning, men næppe en opskrift på komfort med motoren på afstand.
Der var intet bakgear. I stedet kunne føreren stige ud og flytte bilen ved hjælp af et håndtag bagpå. Med en opgivet vægt på omkring 59 kilo var det faktisk en brugbar løsning. Parkeringsmanøvren blev altså om nødvendigt afsluttet som håndtering af en usædvanligt dyr kuffert.
Anvendelsesområdet var korte, enkle ture med meget små krav til parkeringsplads. Den lave vægt gjorde bilen håndterbar med håndkraft, men erstattede naturligvis ikke større bilers plads eller beskyttelse. P50 skal forstås ud fra sin tids mikrobilidéer, ikke som et praktisk alternativ til nutidens almindelige småbil.
Tv-berømmelse og et nyt liv
Det store moderne gennembrud kom i Top Gear i 2007. Jeremy Clarkson kørte en P50 gennem London og tog den derefter med ind i BBC's kontorer. Programmet udnyttede bilens reelle særpræg: Den var så lille, at grænsen mellem køretøj og kontorinventar pludselig blev til forhandling. Det var underholdning, ikke en normal brugstest, men få bilindslag har demonstreret udvendige mål så pædagogisk.
Senere blev Peel-navnet genoplivet med nyproducerede P50-biler i små serier. De må ikke forveksles med originaler fra Isle of Man: Specifikationer og drivlinjer kan variere, og et moderne eksemplar får ikke automatisk et originalt køretøjs historik eller samlerværdi.
For køberen er den forskel afgørende. En original hører hjemme på et meget smalt samlermarked, hvor proveniens og stand styrer værdiansættelsen. En nyproduceret bil kræver i stedet kontrol af den aktuelle udførelse, leveringsvilkårene og muligheden for registrering i Sverige. Formatet er stadig sjovt. Papirarbejdet er desværre i normal størrelse.
Kilder
- Guinness World Records, Smallest production car
- BBC, Top Gear: Series 10, Episode 3 (2007)
- Peel Engineering, Peel Engineering
Stil spørgsmål om »Peel P50 – verdens mindste bil med et håndtag bagpå«. Svarene bygger på magasinets egne artikler.
